Bofællesskab

Et tilbud til mennesker med psykisk sårbarhed, som har brug for trygheden, fællesskabet og stimulationen ved at bo sammen med andre. Der tages udgangspunkt i individuelle behov, og den enkelte støttes i sine drømme og mål.

I bofællesskabet er der plads til 10 beboere i alt, heraf 5 i stuehuset, hvor der er værelser, samt fælles køkken, opholdsrum og bad, og 4 i øst fløjen, hvor der er etværelseslejligheder og 1 i øst fløjen på 1. sal.

   

Er man interesseret og er der en plads ledig i bofællesskabet, er man velkommen til en prøveperiode på én måned. Vi forventer, at man allerede i denne periode deltager aktivt i både dagaktiviteter samt i bofællesskabets fællesaktiviteter. Det forventes at man tilbringer de første to weekender på Enggården.

Der er tilknyttet 3 faste medarbejdere til bofællesskabet. Der er altid en af de 3 medarbejdere på arbejde i eftermiddags-/aftentimerne samt i weekenden, men ingen medarbejdere om natten.

Har man kørekort, får man som medlem mulighed for, udenfor arbejdstiden, selv at benytte Enggårdens bil mod betaling af et beløb til dækning af udgifterne.

Der vil være fælles indkøbsture og fælles udflugter, der er vederlagsfrie.